Black Friday har de seneste år forvandlet sig fra en amerikansk tradition til et sandt shoppefænomen herhjemme. Butikkerne lokker med vilde rabatter og tårnhøje besparelser, og forbrugerne står i kø – både fysisk og online – for at sikre sig de bedste tilbud. Men det sorte udsalg er ikke altid så sort-hvidt, som det ser ud ved første øjekast.
For midt i rabatfesten lurer også en række fælder. Falske før-priser, kunstigt oppustede besparelser og smarte salgstricks gør det svært at gennemskue, om man virkelig gør en god handel – eller bare bliver snydt af “Black Fake”. I denne artikel guider vi dig til, hvordan du spotter de falske tilbud, undgår at lade dig narre, og i stedet handler med omtanke på årets største udsalgsdag.
Hvad er op og ned på Black Friday-hysteriet?
Black Friday har på få år udviklet sig til årets største shoppedag, hvor både fysiske butikker og webshops lokker med vilde tilbud og store besparelser. Mange forbrugere bliver revet med af stemningen og frygten for at gå glip af et godt kup, men ofte kan det være svært at gennemskue, om tilbuddene egentlig er så gode, som de ser ud til.
Black Friday-hysteriet handler derfor ikke kun om billige priser, men også om et massivt pres fra reklamer, nedtællinger og “begrænsede antal”, der får os til at købe mere – og hurtigere – end vi måske havde tænkt os.
Samtidig viser undersøgelser, at en del af de såkaldte tilbud slet ikke er så unikke, og at priserne i visse tilfælde er blevet sat op inden udsalget for at kunne sælges som “nedsatte”.
Derfor er det vigtigt at bevare overblikket og være kritisk, når Black Friday-ræset ruller, så man undgår at blive fanget i hysteri og falske tilbud.
De mest udbredte trick og fælder i udsalgsjunglen
Når Black Friday ruller ind over landet, bugner butikkerne af tilbud, der lover enorme besparelser – men ikke alt er, hvad det giver sig ud for. Et af de mest udbredte trick er de kunstigt oppustede før-priser: Her hæver butikken prisen på en vare i ugerne op til udsalget, for derefter at sænke den til “normalpris” og kalde det et stort tilbud.
En anden klassiker er de begrænsede partier, hvor få varer sælges til den annoncerede slagpris, mens resten af lageret hurtigt bliver sat op i pris igen, når de første bliver udsolgt.
Nogle butikker benytter også “lokkevarer” – ekstremt billige produkter, der skal trække folk ind, i håb om at man ender med at købe dyrere alternativer.
Endelig ses ofte de såkaldte “falske nedslag”, hvor rabatten reelt kun er nogle få procent, men fremstår større gennem snedige skilte og markedsføring. Det gælder derfor om at være ekstra opmærksom og ikke lade sig forblænde af de sorte prisskilte og blinkende rabatter.
Sådan gennemskuer du de falske før-priser
Når du vil undgå at falde for de såkaldte “falske før-priser”, handler det om at være kritisk og undersøgende. Mange butikker hæver prisen på en vare kort før Black Friday, for derefter at sænke den igen og præsentere det som et stort tilbud – selvom rabatten i virkeligheden er minimal eller slet ikke eksisterer.
For at gennemskue dette kan du følge prisudviklingen på varen op til udsalget, fx ved at tjekke prishistorik på nettet eller gemme gamle tilbudsaviser.
Sammenlign også med priser hos andre forhandlere for at få et realistisk billede af, hvad varen faktisk har kostet over tid. Vær særligt opmærksom på, om butikken skriver “førpris” uden at dokumentere, hvornår denne pris har været gældende – det kan være et tegn på, at tilbuddet ikke er helt så godt, som det ser ud.
Digitale værktøjer og gode vaner til at spotte ægte rabatter
Når du vil sikre dig, at et Black Friday-tilbud faktisk er et godt køb, kan digitale værktøjer være en stor hjælp. Prisovervågningssites som Pricerunner, PriceRunner, og Pricerunner eller appen ‘Edbpriser’ giver dig mulighed for at se varens prisudvikling over tid, så du hurtigt kan afsløre, om en “før-pris” reelt har været gældende, eller om butikken bare har sat prisen kunstigt op før udsalget.
Browser-udvidelser som ‘Honey’ eller ‘Keepa’ (til Amazon) kan også automatisk tjekke prisændringer og vise dig, hvordan prisen faktisk har udviklet sig.
Gør det til en god vane altid at sammenligne priser hos flere forhandlere, før du slår til – og brug gerne prisalarmer, så du får besked, hvis varen falder yderligere i pris.
Endelig bør du tage dig tid til at læse anmeldelser af både produktet og forhandleren, så du er sikker på, at du ikke kun får en god pris, men også en god oplevelse. På den måde undgår du at falde for falske rabatter og sikrer dig, at du kun køber, når det faktisk kan betale sig.
Gode råd til at handle klogt – også når det går stærkt
Når tilbuddene flyver om ørerne på dig, og nedtællingen til det næste “vilde kup” tikker, er det let at lade sig rive med. Men selv når det går stærkt, kan du handle klogt ved at tage et øjeblik til at tænke dig om.
Få mere information om black friday ved at besøge www.blackfriday.dk
.
Spørg dig selv, om du virkelig har brug for produktet, eller om det blot er prisen og presset, der frister.
Tjek hurtigt prisen på andre webshops eller brug prisportaler for at se, om tilbuddet nu også er så godt, som det ser ud.
Lav på forhånd en ønskeliste over det, du faktisk mangler – så er du mindre tilbøjelig til impulskøb. Husk også, at det sjældent er de sidste varer på lager, selvom markedsføringen prøver at overbevise dig om det modsatte. Med lidt is i maven og kritisk sans undgår du at falde i fælden og ender med at gøre en god handel – både for pengepungen og samvittigheden.
